TREDJE SLÆGTLED Til første og andet slægtled

9. ..... PEDERSDATTER født i Torrild død før 27. december12 1679. Gift før 1675 med Mikkel Knudsen død i Ballebo i Gangsted sogn 1684.
    Børn:

21 22

Margrete Mikkelsdatter døbt 10. juni 1677  Knud Mikkelsen født 1679

  Samme år Mikkel Knudsens søn blev født døde drengens mor, og hendes bror Jens Pedersen fra Skanderborg ladegård stod den 28. januar 1681 på hendes børns vegne på Vor herreds ting, da Mikkel Knudsen af Ballebo fremlagde en skriftlig kontrakt og skiftebrev som følger: "Anno 1679 den 27. december var vi efterskrevne på hr. regimentsskriver Antoni Borchmands gode behag, nemlig Mikkel Rasmussen i Ballebo, Sejer Sørensen sst. Jacob Knudsen i Grumstrup og Mikkel Lassen sst. over en venlig kontrakt og forligelse imellem Mikkel Knudsen i fornævnte Ballebo, så og hans salig hustrus broder, som er Jens Pedersen i Ladegård anlangende hvis arvepart de små umyndige børn navnlig Knud Mikkelsen og Margrete Mikkelsdatter kunne arveligen tilfalde efter deres salig mor da er de således (der)for akkorderet som følger, at begge fornævnte børn skal have fyrretyve sldl. item en kåbe af klæde, en sort klædes helkjortel, et fifskaftes skørt, en sort sakses helkjortel, et sort sakses skørt, et rødt skørt af baj, et grønt fløjls snøreliv med 8 par sølvmaller, en sort fløjlsmuffe, en sort klædes lue, en sort silke lue, en kiste, så god som fire dlr. et jernbundet skrin, to senge så gode som 24 sldl. hvilke forskrevne gods fornævnte fader Mikkel Knudsen lovede og tilforpligter sig at holde børnene til bedste indtil drengen kan værge for sig selv, og pigen når hun kommer til vækst, og vorherre hende med en anden værge forsyner, dog uden rente, hvorimod han ydermere forpligtede sig dem til tro og love, så og nødtørftig kost og klæder, som det sig bør, at fremholde, til ydermere forsikring lover jeg fornævnte Mikkel Knudsen, at møde til Vor herreds ting hvilken tingdag forskrevne Jens Pedersen påæsker, og da at give fuldkommen tingsvidne og forsikring på forskrevne gods, det til vidnesbyrd under mit sædvanlige mærke datum die ut supra MKS Mikkel Rasmussen SS IKS Jens Pedersen egen hånd MS, som det formeldte i dag for retten læst og påskrevet".¹⁵⁾
  Skiftet må være blevet tinglæst, fordi Mikkel Knudsen skulle giftes igen. Da han døde i 1684 efterlod han sig tre børn Margrete Mikkelsdatter på ni år og Knud Mikkelsen på otte. Enken hed Karen Lauritsdatter, og med hende havde han en søn på kun elleve unger, og da han var opkaldt efter sin far, er Mikkel Knudsen formodentlig død før han blev født. Børnenes formynder var Jacob Knudsen fra Grumstrup.¹⁶⁾

10. JOHANNE PEDERSDATTER født i Torrild, i Skanderborg ladegård 1739 begravet Skanderup 16. januar Gift omkring 1686 med CHRISTEN RASMUSSEN søn Rasmus Nielsen, som var en af de tre første bønder der kom fra Torup ladegård da de blev fæstere i Skander- borg ladegård i 1662.
      Børn:

23 24 25 26

Maren Christensdatter nævnt 1706 Rasmus Christensen  Peder Christensen antagelig født 1691. Anne Margrete Christensdatter antagelig født 1695

  Christen Rasmussen var i 1686 blevet sin far Rasmus Nielsens efterfølger i halvparten af dennes gård i Skanderborg ladegård, hvor han og Johanne Pedersdatter er nævnt i mandtallet til kop- kvæg og rentepengeskatten, de havde to tjenestefolk Jens Christensen og Johanne Mikkelsdat- ter, men der nævnes ingen børn, for kopskat skulle betales af børn, fra de var ti år gamle. 
  1682 er Johanne Pedersdatter nævnt i et tilsvarende mandtal, hun boede da hos sin bror Jens Pedersen og hans mor Margrete Sørensdatter i Skanderborg ladegård, hun blev nævnt som værende tjenestepige, men det var helt almindeligt at en fæsters søskende blev indskrevet sådan i den slags mandtal.¹⁷⁾
  De tre oprindelige gårde i Skanderborg ladegård var på den tid alle blevet delt, men foruden dem var der også i 1706 blevet bygget et på hus tolv fag på et stykke gadejord sønden for gården ved vejen til Århus og stenbroen. Huset var blevet indrettet med skriverstue og nogle små værelser. Bønderne i ladegården blev i den anledning stævnet til syn og opmåling af den liden have, som regimentsskriveren havde ladet indelukke til formålet. De indstævnede beboere fra ladegården gav ved synet til kende at samme stykke jord havde været et vandkær og til ingen nytte, før regimentsskriveren havde ladet det fylde op med jord for at bygge skriverstuen.¹⁸⁾
  Christen Rasmussen og Johanne Pedersdatters børn er alle blevet opkaldt efter deres bedsteforældre. Datteren Maren efter hendes farmor, sønnen Rasmus efter hans farfar, Peder efter hans morfar og Anne Margrete til dels efter hendes mormor Margrete Sørensdatter og måske Anne efter sin oldemor. Den ældste datter kendes fra en sag om lejermål og brudt ægteskabsløfte til hende,¹⁹⁾ og den yngste datter er omtalt i Leegårds optegnelser, idet hun blev gift med Poul Leegård 29. maj 1729.²⁰⁾

11. JENS PEDERSEN født i Torrild, død i Skanderborg ladegård 1711. Gift med Anne Sørensdatter født i Mesing efter 1656.
     Børn:

27 28 29 30

Peder Jensen født omtrent 1686  Margrete Jensdatter født omtrent 1690 Søren Jensen Niels Jensen født omtrent 1698

  Jens Pedersens kone Anne Sørensdatter var datter af selvejerbonden Søren Mikkelsen og Dorte Andersdatter i Mesing. De er nævnt som arvinger efter hendes barnløs bror Rasmus Sørensen i 1703.²¹⁾
  1682 i mandtal til kop- kvæg- og pengeskatten Jens Pedersen skrevet for halvparten af en af de oprindelige tre gårde i Skanderborg ladegård:
  "Jens Pedersen er ugift, hans mor Margrete Sørensdatter, tjenestefolk Rasmus Mortensen og Johanne Pedersdatter. 4 hopper, 2 føl, 4 stude fra 2 til 4 år, nok 2 stude, som han har til foder for en bondemand i Stilling i 4. år. 3 køer, 3 kvier 2 år, 1 kalv, 10 får 1 so, 8 grise, 2 geder, 3 bistokke". I det tilsvarende 1686 var Jens Pedersen stadig ungkarl, men tjenestepigen Johanne Pedersdatter, som må have været hans søster, boede da på en anden af ladegårdene, idet hun var blevet gift med Christen Rasmussen.²²⁾ 1706 overlod han halvparten af gården til sin søn Peder Jensen.²³⁾
  Da Jens Pedersen døde i 1711 samledes skifteretten i dødsboet for at registrere hans efterladte ejendele. Hans børn, den myndige søn Peder Jensen på 25 år, de endnu ikke myndige sønner Søren og Niels, hvis alder ikke er opgivet, samt Margrete Jensdatter og hendes mand Jacob Bertelsen fra Forlev var alle til stede, sammen med enkens bror Niels Sørensen fra Fruering. På de umyndiges vegne mødte deres farbrødre Niels Pedersen fra Skanderborg ladegård og Oluf Pedersen fra Mesing. Den ældste søn, datterens mand og de to farbrødre stod så frem og sagde, at når det kunne se ud til, at boets værdier ved skifteslutningen ikke kunne strække så langt, at der kunne blive til de beløb arvingerne var blevet lovet, da begærede de, at de i stedet for at få foretaget registrering og skifte, kunne få godkendt den kontrakt de var blevet enige om. 
  "Eftersom Jacob Bertelsen ved indladelse i ægteskab med datteren Margrete Jensdatter her af boet har fået en reputerlig udflyning, tilstod han på ermeldte sin hustrus vegne, efter foranførte hans salig svigerfar ingen arv at prætendere, og når moderen Anne Sørensdatter ved døden afgår, forlanger han og ej heller intet efter hende, men i alle måder nu ved dette derfor taknemmelig kvitterelse".
  Derefter lovede enken at give de andre tre børn, som den arv de kunne tilfalde, hver 100 sldl. og der foruden en træseng med sengeklæder så god som 20 sldl. eller penge dertil. Desuden lovede hun "at forsyne de trende umyndige børn med forsvarlig klæde og føde, samt anden kristelig optugtelse og skolegang". Deres arv skulle så blive stående i boet uden rente indtil de var fyldt 18 år, mens den ældste søn skulle have rente fra samme dag.
  Gårdens bygninger, besætning og inventarium blev så efterset, og fundet i god stand, og da Anne Sørensdatter lovede stadig at vedligeholde og tilsvare gården, betale skatter og udgifter i rette tid osv. så blev det slutningen på det skifte.²⁴⁾

12. NIELS PEDERSEN født i Torrild 1662, død i Skanderborg ladegård 1734 begravet 16. april i Skanderup. Gift 1. omkring 1682 i Skanderup med BOEL MOURITSDATTER født i Torup ladegård, død i Skanderborg ladegård 1702. Gift 2. med Boel Jensdatter død i Skanderborg ladegård 1717.
     Børn i første ægteskab:

31 32 33 34 35 36

Anne Nielsdatter født omtrent 1682  Margrete Nielsdatter født omtrent 1686 Mette Nielsdatter født omtrent Karen Nielsdatter født omtgrent 1693 Peder Nielsen født omtrent 1695 Mourits Nielsen født omtrent 1698

     Børn i andet ægteskab:

37 38 39

Lene Nielsdatter født omtrent. 1710 Boel Nielsdatter født omtrent 1709 Kirsten Nielsdatter født omtrent 1711

  Det stod ringe til, da Niels Pedersen overtog sin svigerfar Mourits Christensens gård i Skander- borg ladegård. Niels Pedersen og Boel Mouritsdatter er begge nævnt i Skanderborg ladegård i mandtallet til kop- kvæg og rentepengeskatten i 1682. De skulle betale kopskat for dem selv og for to tjenestefolk, hvoraf den ene var hendes bror Groers Mouritsen og den anden en pige Maren Nielsdatter. I kvægskat skulle de betale for fire heste og hopper, to føl, to stude og tre køer og fire ungnød. Til huse hos dem var Anne Nielsdatter, som var enke og som havde en ko og en ged, som hun skulle betale for. 
  Til huse var endnu en enke Anne Rasmusdatter og hendes bror Rasmus Rasmussen, der havde været rytter, han var vanfør og for ham skulle der ikke betales noget. Der skulle desuden betales kvægskat af både heste stude, køer og geder, som tilhørte folk i Skanderborg og i Mesing, men som var på foder hos dem i ladegården.²⁵⁾
  Da Boel Mouritsdatter døde i 1702, var forholdene blevet langt bedre, og det skal nævnes, at der var en lille sølvkande, to små sølvbægre, fire sølvskeer, et sølvbæger og to sølvskeer med bogstaverne B.B.L. K.J.D. 1697, men da de ikke kan identificeres, har disse ting nok været købt på auktion. Sølvtøjet alene var 61 sldl. 3 mark 12 sk. værd, og der var kobber, tin og mes- sing samt service af stentøj, godt med sengetøj og linned der imellem duge og de var fremstillet af både blår- og hørgarn, nogle pudevår af hør havde kniplinger. Hynder og bænkedyner af uld og skind var der også, og et lille lager af alenvarer og garn. Boel Mouritsdatters klæder var ikke rigelige, men det var tydeligt at der ikke var tale om alt hendes tøj, men vel nok det bedste af det, i alt vurderet til 17 sldl. 
  Besætningen var ret meget værd, idet der var bæster fra 4 til 24 sldl. stykket og stude på op til 18 sldl. Boets samlede værdi blev opgjort til 874 sldl. og 3 sk. mens ordinære udgifter blev sat til 247 sldl. 2 mark og 8 sk. så overskuddet blev på 626 sldl. 1 mark og 11 sk. Det skulle så deles mellem enkemanden Niels Pedersen og børnene Anne Nielsdatter på 17 år, Margrete Nielsdatter i sit 16 år, Mette Nielsdatter 13 år, Karen Nielsdatter 9 år, Peder Nielsen 7 år, og Mourits Nielsen 3 år gl. Børnenes farbrødre Jens Pedersen i ladegård og Oluf Pedersen i Mesing var med som deres formyndere.²⁶⁾
  Niels Pedersen blev gift anden gang med Boel Jensdatter, som døde i 1717 efter at have fået tre døtre. Ved skiftet efter hende er der ikke indskrevet nogen registrering af boet, for efter ryttergodset havde sikret sig udlæg for det korn og den besætning m.m. som skulle forblive ved gården, enedes børnenes formyndere Oluf Pedersen fra Mesing og Anders Sørensen fra Kolt om, at de skulle have 80 sldl. i mødrene arv. De to sønner af første ægteskab havde endnu deres mødrene arv på i alt 158 sldl. og 6 sk. stående i boet.²⁷⁾

13. OLUF PEDERSEN født i marts 1669 i Skanderborg ladegård, død i Mesing 1729 begravet 18. maj Gift 10. juni 1690 med Anne Pedersdatter født i Mesing omkring 1662, død sst. begravet 8. juni 1745. 
     Børn:

40 41 42 43 44 45

Margrete Olufsdatter døbt 2. juni 1691 Peder Olufsen I født omtrent. 1692 Mikkel Olufsen døbt 25. marts 1696  Peder Olufsen II døbt 1. oktober 1698 Søren Olufsen døbt 4. september 1701 Johanne Olufsdatter døbt 23. december 1703

  I Oluf Pedersens fæstebrev dateret 4. juli 1690 på en gård i Mesing står "barnfød i Skander- borg ladegård 1669", han var altså kun 21 år gl. da han fæstede gården og giftede sig med den forrige fæster Rasmus Rasmussens enke Anne Pedersdatter, datter af selvejerbonden Stor Peder Rasmussen og Johanne Poulsdatter i Mesing. Hermed blev han gift ind i en slægt, hvis aner er kendt helt tilbage til 1458, da hendes forfader Ove Mikkelsen det år fik tinglæst skøde på en selvejergård i Mesing.²⁸⁾ Da rytterdistriktets skifteprotokol mangler 1744-48 og da sønnen Peder Olufsen II overtog gården før sin mors død, er der ikke bevaret nogen skifter hverken efter Oluf Pedersen eller efter Anne Pedersdatter. Alt tyder dog på, at de har klaret sig godt, idet der i skiftet efter sønnen nævnes et sølvbæger, som havde O.P.S. og A.P.D. indgraveret.²⁹⁾ Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at disse tre brødre fra Skanderborg ladegård alle kunne skrive under med deres fulde navn, og de ses af og til i protokoller og tingbøger som vurderingsmænd både, når der blev holdt skifte, eller når der skulle foretages skov- eller bygningssyn.

14. OVE SØRENSEN født i Ålstrup i Hads herred, død i Skanderborg ladetgård 1704. Gift omtrent 1684 med ANNE RASMUSDATTER ødt omkring 1660 i Torup ladegård.
     Børn i første ægteskab:

46 47 48 49

Lisbeth Ovesdatter født omtrent 1686 Maren Ovesdatter født omtrenet 1690 Maren Ovesdatter født omtrent 1694 Clara Eleonora Ovesdatter født omtrent 1700

  Anne Rasmusdatter og hendes mand var blevet gift, da der blevet skrevet mandtal til kop- kvæg og rentepengeskatten i 1686, for da boede de i Skanderborg ladegård. De havde tre tjenestefolk Jens Sørensen, Jens Nielsen og Anne Pedersdatter. Det må have været hendes far Rasmus Nielsens halve gård, som Ove Sørensen havde i fæste. 
  Anne Rasmusdatters og Ove Sørensens børns omtrentlige fødselsår er udregnet efter aldersan- givelsen i det skifte der blev holdt i 1704 efter Ove Sørensens død. Christen Rasmussen i Skanderborg ladegård var enken Anne Rasmusdatters lovværge. Børnenes farbror er nævnt som Rasmus Sørensen i Vads mølle på Åkær gods.³⁰⁾
  Mølleren i Vads mølle hed dog Søren Sørensen, og da han døde barnløs i 1746 var det hans søskende der arvede ham. Blandt dem var salig Ove Sørensen, der boede i Skanderborg ladegård, som havde efterladt sig tre døtre: Laurits Brorsons kæreste Lisbeth Ovesdatter, Ernst Bergstedts kæreste Clara Ovesdatter og salig Maren Ovesdatters datter Anne Andersdatter, som har til ægte Jens Poulsen i Ladegården.³¹⁾
  Efter Ove Sørensens død blev Anne Rasmusdatter gift med Mikkel Rasmussen, som fæstede gården i 1705. Der var ingen børn i dette ægteskab.³²⁾

15 SØREN SØRENSEN født i Ålstrup 1664 død i Vads mølle begravet 26. maj 1746 i Falling. Gift 1. 1692 med Mette Jensdatter født 1670 i Vads mølle død sst. begravet 10. maj 1701. Gift 2. med Anne Marie Alrø.
  1692 blev der holdt skifte efter Jens Mortensen møller i Vads mølle, til stede på skiftet, som værger for hans børn var deres farbror Søren Mortensen, som også boede i Vads mølle, og på den ældste datters vegne mødte hendes forhåbende ægtemand Søren Sørensen.³³⁾ Det nævnes ikke hvorfra han kom, men året før var han blevet formynder for sin søsters børn i Grumstrup, og da boede han i Ålstrup.³⁴⁾
  Søren Sørensens første kone blev begravet sammen med en datter Maren i 1701, og selvom de havde fået flere børn, må de være døde, for da Søren Sørensen døde i 1746 efterlod hverken han eller hans anden kone nogen livsarvinger. De døde med så kort mellemrum at skiftet blev holdt over dem begge samtidig. Hans fem søskende og mange af deres børn var også døde. Anne Marie Alrø havde tre søskende, hvoraf en endnu levede, mens de andre var døde og havde efterladt sig voksne børn, hvoraf også nogle var døde.
  Det var så mange arvinger at der af hensyn til fordelingen mellem dem af den ret betydelige formue blev opstillet en hel "genealogi", en veritabel slægtstavle over dem alle. 
  Inden da var der afholdt auktion både over løsøre og jordegods, det sidste indbragte for hver tønde hartkorn 54 rdl. og 3 mark i alt 1165 rdl. 3 mark og ½ sk. Herredsfoged Holmer var som kommissær for gårdenes beboere højstbydende med 54 rdl og 3 mark pr. tønde hartkorn, og godset blev solgt for i alt 1165 rdl. 3 mark og ½ sk. To huse blev også solgt,
  Den samlede formue var på 3453 og en halv rigsdaler, og efter fradrag af forskellige udgifter blev der 3182 rdl. til deling med halvdelen til hver af de to ægtefællers arvinger. Anne Marie Alrøs seks arvinger kunne således regne med et helt pænt beløb, mens der ikke blev helt så meget til de seksoghalvtreds arvinger der var tale om på Søren Sørensens side. Opremsningen af Søren Sørensens fem søskende og deres børn, børnebørn og oldebørn og Anne Marie Alrøs bror, hans børn og hendes to søstre og den enes søn er en ren foræring til deres slægtsinteresserede efterkommere.³⁵⁾
  Da alle Søren Sørensens søskende var døde arvede deres børn, som om de var søskende. Der blev lidt over 106 rdl. på en broderlod og det halve 53 rdl. på søsterlodden. 

16. KIRSTEN SØRENSDATTER født i Ålstrup, død i Grumstrup efter 1730. Gift 1. med Rasmus Rasmussen, død i Grumstrup 1691. Gift 1. med Knud Christensen Bunde, død efter 1730.
     Børn i første ægteskab:

50 51 52 53

Søren Rasmussen født omtrent 1679 Rasmus Rasmussen født omtrent 1684 Anders Rasmussen født omtrent 1685 Mette Rasmussen født omtrent 1689

     Barn i andet ægteskab:

54	Rasmus Knudsen

  Det var formodentlig Kirsten Sørensdatters mand Rasmus Rasmussen der den 26. marts 1668 betalte 5 rdl. og 2 mark i stedsmål af en halv gård i Grumstrup, som blev opladt af Albret Pedersen.³⁶⁾
  Da Rasmus Rasmussen døde i 1691 efterlod han sig fem børn, Johanne, som var 16 år, Søren 12 år, Rasmus 7 år. Anders 6 år og Mette to år gammel.  Deres formynder var børnenes mor- bror Søren Sørensen i Ålstrup og Kirsten Sørensdatters lovværge Jens Knudsen i Grumstrup. Han var gift med hendes søster Maren Sørensdatter. 
  Trods de dårlige tider i 1600-tallets slutning var der et lille overskud i boet, idet dyrene var 110 sldl. værd. Hele formuen var på 108 sldl. og 14 sk. Derfra blev så trukket 10 sldl. til reparation af gårdens bygninger, gårdens besætning skulle have en værdi af 65 sldl. med vogn, plov og andet blev de samlede udgifter til ryttergodset på 119½ sldl. Kirsten Sørensdatters steddatter Johanne Rasmusdatter havde efter skifte fra 1677 sin mødrene arv på 55 sldl. til gode, det beløb skulle også fratrækkes så der til deling mellem Kirsten Sørensdatter og hendes børn blev 9 sldl. og 6 sk.³⁷⁾
  Kirsten Sørensdatters anden ægtemand Knud Christensen Bonde fik den 10. februar 1693 fæstebrev på den gård i Grumstrup som Rasmus Rasmussen sidst påboede, og som hans enke havde opladt til ham. På grund af gårdens mindre gode tilstand betalte han kun 3 rdl. i indfæst- ning.³⁸⁾ Da bygningerne kun skulle repareres for 10 sldl., må udsagnet om den mindre gode tilstand have betydet at jorden var noget forsømt. 1718 afstod han gården til sin søn Rasmus Knudsen.³⁹⁾

17. ANNE SØRENSDATTER født i Ålstrup, død sst. begravet 15. marts 1722. Gift med Jens Nielsen Smed, død i Ålstrup begravet 15. marts 1705. 
     Børn:

55 56 57 58 59

Niels Jensen Søren Jensen  Maren Jensdatter Ellen Jensdatter Karen Jensdatter

  Anne Sørensdatter og hendes mand Jens Nielsen Smed i Ålstrup var begge døde, da der blev holdt skifte efter Søren Sørensen i Vads mølle i 1747, og det var måske den samme Jens Nielsen Smed i Ålstrup, der den 10. december 1666 på Hads herreds ting kundgjorde, at han og medarvinger havde været til skifte efter salig Niels Jensen Smed og hans hustru salig Maren Pedersdatter imellem deres børn og arvinger, som foruden Jens Nielsen Smed var hans søstre og deres ægtemænd. Derefter gav Peder Pedersen i Falling på hans hustru Maren Nielsdatters vegne og Anders Villumsen i Amstrup på hans hustru Ellen Nielsdatters vegne Jens Nielsen afkald og kvittering for deres arv efter deres sl forældre Niels Jensen Smed og Maren Peders- datter, som boede og døde i Ålstrup.⁴⁰⁾
  Den 9. november 1724 blev der holdt skifte efter Anne Sørensdatter i Ålstrup, hendes for- længst afdøde mand er slet ikke nævnt i skiftet, men hendes søn Niels Jensen er, han var imidlertid også død og havde efterladt sig to døtre, Kirsten Nielsdatter på 19 år og Anne Nielsdatter, som var 18 år gammel. Til stede på skiftet på deres vegne var deres salig fars morbror Søren Sørensen i Vads mølle. Nærværende var endnu en søn Søren Jensen, som forhen var flyttet fra Ålstrup til Alrø, Maren Jensdatter af Rørt, på hvis hendes mand Mikkel Sørensen var til stede, Karen Jensdatter, hvis mand Søren Hansen havde fået gården i fæste og Ellen Jensdatter på 38 år, som endnu var ugift. 
  Søren Jensen af Alrø og Søren Hansen havde efter Anne Sørensdatters død indgået en kontrakt om at Søren Hansen skulle udbetale den ugifte søster 50 sldl. og Søren Jensen havde lovet at han skulle holde ham sagesløs for yderligere krav til boet. De umyndige børnebørns, såvel som den ugifte datters værge Søren Sørensen i Vads mølle var dog utilfreds med den indgåede aftale og forlangte at der blev holdt rigtig vurdering og skifte. Vurderingen blev på lidt over 177 rdl. og skiftet blev udsat. 
  Da det blev genoptaget angav Søren Sørensen at der til Søren Hansens trolovelse var blevet brugt over to tønder øl og 24 potter brændevin og en tønde rug til brød og til brylluppet 5 tønder øl, 40 potter brændevin og 2 tønder korn til brød, og da det alt sammen var taget af gården mente han at det burde medregnes i vurderingen. Dertil svarede Søren Hansen "at da han indkom her udi gården gjorde han sig ikke anden tanke end han jo skulle beholde sit bryllup fri uden nogen omkostning som Søren Jensen der nu er på Alrø selv ordinerede alle ting og bød gæster og andet, og han som den tid var en fremmed karl, som en anden brudegave der altid får sit bryllup fri, hvor han får en mands datter, ikke heller indbildte sig eller tænkte på andet helst om hans hustrus anden søster, som kom til Rørt fik sit bryllup fri, og salig Niels Smed, de umyndiges far og bekom den halve omkostning til sit bryllup her af gården".
  Søren Sørensen svarede, "at den tid levede forældrene og gjorde deres bryllup og bekom brudeskænken og Søren Hansen, som nu har tilstået at selv oppebåret brudeskænken ihvorvel det mange steder af Søren Jensen var forskyldt og ikke af Søren Hansen eller hans hustru, men dog alligevel lod han dem beholde alt sammen og begærede Søren Sørensen at denne post måtte blive bestående til dette kan bevises". Søren Hansen mente dog at der ikke var gået helt så meget til af brændevin og øl. Skiftet blev udsat flere gange, i februar 1725 var parterne stadig ikke blevet enige, 
  Den 27. marts tilbød Søren Sørensen et forlig. Elle Jensdatter skulle foruden de 50 sldl. have en seng og noget andet indbo, og Søren Hansen skulle sørge for hendes ophold, men for at hun ikke videre skulle betynge ham ville Søren Sørensen straks på stedet selv tage imod hende, mod en ydelse til ham. Desuden skulle Søren Hansen betale salig Niels Jensen Smeds to børn 15 sldl. "på det at de umyndige kan ske ret". 
  Søren Hansen ville dog kun gå med til at betale de to piger 10 sldl. rentefrit indtil de skulle giftes, og han mente at Søren Jensen skulle svare 5 daler til hver, så der kunne blive i alt 20 sldl., men da han var en fattig mand og det var besværlige tider, var det ham umuligt andet at indgå, og han mente også at gårdens brøstfældighed ved hans overtagelse skulle modregnes i boet. Han ville så afdrage de 60 sldl. over de tre kommende år, og derved blev det.⁴¹⁾

18. MAREN SØRENSDATTER født i Ålstrup. Gift med Jens Knudsen i Odder mølle. 
     Børn:

60 61 62 63

Søren Jensen Maren Jensdatter Møller Elisabeth Jensdatter Møller Elisabeth Jensdatter Møller

   Både Maren Sørensdatter og hendes mand er kendt fra skiftet efter Søren Sørensen i Vads mølle. De er formodentlig døde længe før for i deres sted var det deres børn som skulle arve, og af dem var nogle også døde før skiftet blev holdt i 1747.

19. KAREN SØRENSDATTER født i Ålstrup, død sst. 1720. Gift med Niels Sørensen, død i Ålstrup september 1720.
     Børn:

64 65 66 67

Søren Nielsen Lisbeth Nielsdatter Maren Nielsdatter Anne Nielsdatter

  Den 14. januar 1720 blev der holdt skifte efter salig Karen Sørensdatter som boede og døde udi den selvejergård i Ålstrup mellem hendes efterladte mand Niels Sørensen på den ene og fire den salig kones og hans efterladte børn på den anden side en søn og tre døtre Søren Nielsen 16½ år, Lisbeth Nielsdatter 14 år, Maren Nielsdatter 12 år og Anne Nielsdatter, som var 9 år gammel. Børnenes fødte værge efter loven var Søren Sørensen af Vads mølle, og deres næst pårørende Søren Jensen af Ålstrup og Søren Jensen af Ørting. Der blev på skiftet forhandlet og aftalt at når børnene blev myndige skulle de have 340 sldl. i mødrene arv hvoraf enhver skulle nyde deres lod efter loven når de blev myndige både for den part af selvejerrettigheden de kunne tilfalde, samt alt af boet beholdne midler. Af kontrakten som blev indskrevet i skifteprotokollen et halvt år senere ses, at fordelingen af midlerne var på 100 sldl. til sønnen og 80 sldl. til hver af pigerne. og at pengene skulle blive hos deres far under opsyn af deres værge morbroderen Søren Sørensen.⁴²⁾