BJARNE NØRGAARD PEDERSEN Det var både ansvarsfuldt og hårdt. Husholdningen var set med nutidens øjne meget gammeldags. Stuen blev opvarmet med en bilæggerovn, som blev fyldt med gløder fra komfuret, for et sådant var der dog. Brød til omkring tre ugers forbrug blev bagt i den store ovn, som blev varmet op af tørv direkte i ovnrummet, hvorfra gløder og aske blev fjernet, når ovnen var varm nok, og de mange brød var klar til at blive bagt. De andre tunge arbejdsopgaver var lige så gammeldags. Da en ældre søster og hendes mand døde af den spanske syge fik hun desuden et af hendes børn at tage vare på. Min far traf hun, da hun besøgte sin yngre bror Arnold Nørgaard, som var patient på det samme sanatorium, hvor også min far var indlagt. Det har ikke været dans på roser, sagde hun, når hun fortalte om sit liv. Hun var en glimrende fortæller og havde for det meste et ukueligt humør. Efter at have været på sin første udenlandsrejse, hvor hun besøgte os, da vi en overgang boede i nærheden af Stuttgart, fik hun mod på at rejse, og havde megen glæde af både bus- og flyrejser sammen med veninder og ikke mindst sammen med min søster og hendes familie. Min mor døde noget over 94 år gammel den 14. november 1995. |
-Tilbage til indholdsfortegnelsen |
|
-Tilbagen til indholdsfortegnelsen |