Tøger Jensen er kendt fra
reformationshistorien og optræder som biperson i H F Ewalds populærhistori-
ske roman: “Den skotske kvinde på Tjele”. Han var indtil reformationen
korsbrodermunk og derefter sognepræst til Sortebrødre kirke
i Viborg og døde 1540. Først fra omkring 150 år senere
og tiden der efter er der bevaret kilder, trykte såvel som
utrykte, hvori Tøger Jensens adelige herkomst nævnes, og det
er kun dem, som er grundlaget for dette indlæg. For en udtømmende
omtale af Tøger Jensen Løvenbalks levned med udførlige
kilde og litteraturhenvisninger kan anbefales P. Filtenborgs bog: “Sognedegn
Sejer Olesen Leths slægtsbog,” 1) hvori forfatteren konkluderer,
at man med en til vished grænsende sandsynlighed kan regne med, at
broder Tøger som johannitter eller korsbrodermunk har været
af adel. Tøger Jensen Løvenbalks oldebarn Peder Villadsen,
der var biskop i Viborg, holdt 1672 ved indsættelsen af magister
Peder Reenberg som konrektor i Viborg en tale, hvori han gav en oversigt
over Viborg skoles historie fra reformationen indtil 1660 og blandt dens
rektorer nævner han sin oldefar og morfar med navnene Theogarum Løwenbalch
og mag. Petrus Theodgari Løwenbalchii filius.2)
Endvidere beretter
Peder Hansen Resen i sit Atlas Danicus, at Peder Villadsen blandt andet
har fortalt ham, at Tøger Løvenbalk var den første
præst til Sortebrødre kirke efter reformationen, og at han
blev begravet på Gråbrødre kirkegård i hans forfædres
(parentes) Jens Nielsen Løvenbalk og hans hustru Helvig Munks grav.
Erik Pontoppidan skriver
i sin “Annales Ecclesiæ Danicæ I-III” (1741-1747), at Tøger
Jensens far var Jens Løvenbalk arveherre til Tjele, og at han døde
1540 som præst ved Sortebrødre kirke i Viborg.
Præsten Niels Lachmann
var heller ikke i tvivl om Tøger Jensens afstamning, idet han i
sit værk “Udkastning til en fuldstændig Beskrivelse af Viborg
Stift” i afsnittet om præsterne i Sortebrødre eller Søndre
sogns kirke oplyser, at den første præst efter reformationen
var “Hr Thøger Jensen Theocarius Jani, Hans fader war Jens Løvenbalch
til Thiele, Een Adelsmand. Førend han blew kaldet hertil var han
een Kaarsbroder Munk, Som af Johan Thausano blew bragt til den Evangelische
Sandheds Erkiendelse, og stod Ham der for troligen bi til Reformationens
Forfremmelse fornemmeligen her i Wiborg og blew saa siden den første
Evangelische Præst her til. Giftede sig med een Nonne og aulede med
hende een Søn som siden blew Biskop ower dette Stift, som wed Domkirken
er anført. Han selw døde 1540.”
Ligeledes oplyser han
om præsterne i domkirken, at den anden præst efter reformationen
var “mag. Peder Tøgersen eller Petrus Theocari. Han war af den Adelige
Løwenbalchische Familie, Hans Fader war Tøger Løvenbalch
den første Evangelische Præst til Sorte Brødre Kirke
i Wiborg war og her i Byen fød 1532, blev 1558 kaldet til denne
kirke, herfra blew han 1570 kaldet til Biskop ower disse stift i Biskop
Niels Juels stæd og forhvervede sig stor Yndest hos Fridericum II
der for hans Forbøns skyld forbedrede Wiborg Skoles Indkomster med
400 td: Korn og eet Convictorium for fattige Disciple, hwilket endnu kaldes
Kongens Bord. Døde 13 Januar 1594 og blew begravet i Domkirken under
dette epitaphio: Cineribus mag. Petri Theocari Episcopatu Vibergensi ann.
XX perfuncti Anno MDXCIV ætat LXIII abdormientis posuere hæredes."
3)
Om Tjelegård
oplyser han “at gården længe har været til, idet han
i Danske Magazin VI tome pag 108 har seet at Las Mogensen har ejet den
1482-1491. dernæst tilføjer han at Erich Skram til Hastrup
døde den 30. April 1568. Han fik Gaarden med sin Frue Maren Lauritzdatter,
hun Datter af Las eller Lauritz Mogensen Løwenbalch. Jens Løwenbalch
war Eyer af Gaarden for ved Erich Skram. Jørgen Skram Rigens Raad
en Søn af Erich Skram, som døde d. 18 Februar 1592.”
Viborg bispearkivs
stiftsbog 1690 indeholder herredsvis indsendte indberetninger affattet
af de enkelte sognes præster, med oplysninger om sognenes pastorer
efter reformationen, indtægter, tiende, præstegården
og degneboligen med deres tilliggender, legater, udgifter, pension
til skole med videre samt kaldsbreve. Præsternes navne er oftest
baseret på hvad efter gamle folks tale kunne mindes, dog er man i
Nørlyng herred ikke i tvivl, men overalt er det yderst sjældent
at andet end lige navnene indberettes. I indberetningen fra Viborg domkirke
bliver Peder Tøgersen og hans søn Peder Pedersen nævnt
med tilnavn Løvenbalk. Som en undtagelse herfra er Sortebrødre
kirkes indberetning om Tøger Løvenbalk anderledes meddelsom,
idet den lyder: “Pastores a tempore reformationes 1. Thøger Løvenbalk,
fød af Adel, som først var en Munk af Graabrødrekloster
i Viborg, rejste derfra til København med Mag. Hans Tausen og prædikede
der den evangeliske Religion, indtil han blev kaldet til dette sted.”
Hvorfra den daværende
præst ved Sortebrødre kirke har sine oplysninger om Tøger
Løvenbalk vides ikke, men da indholdet af hans indberetning
mest af alt ligner referat af en epitafietekst hvilket også
gælder Lachmanns omtale, så er det nærliggende at antage,
at de begge havde den samme kilde som grundlag for deres oplysninger, nemlig
et epitafium eller en lignende inskription i Sortebrødre kirke,
som Lachmann kan have kendt, idet han i omtalen af Sortebrødre kirke
skriver, at i 1726 blev alle ornamenter, epitafier og inskriptioner deri
af ilden fortæret. At Lachman sandsynligvis skulle have kendt sagen
fra stiftsbogen, som anføres i nedennævnte indlæg i
PT 1976 er der intet belæg for, der er naturligvis ingen andre end
stiftets embedsmænd, der har haft adgang til denne protokol, og Lachmann
har formodentlig end ikke kendt dens eksistens, og i øvrigt opgiver
han sine skriftlige kilder.
Derimod fremsatte adjunkt
Heise i 1870 tvivl, om Tøger Jensen og hans søn var af Løvenbalkernes
slægt blandt andet grundet på, at de ikke brugte slægtsnavnet
eller slægtens våben, hvilket magister Christen Eriksen (1646-1711)
i sit manuskript til “Samlinger til en beskrivelse over Viborg” også
har fundet ejendommeligt, og at Peder Villadsen, Peder Tøgersens
dattersøn, havde kaldt Tøger Jensen gråmunk og ikke
korsbroder, og at han var søn af Jens Nielsen Løvenbalk (død
1440), idet han overser at parentes betyder både forældre og
forfædre osv.4) Det forekom dog ikke kirkehistoriker Holger
Fr. Rørdam (1830-1913) så underligt, at han som munk har afsagt
adelsnavnet, og som evangelisk præst havde han heller ingen brug
derfor, for så vidt han havde bemærket, så gik de adelsmænd,
som efter reformationen blev præster, samtidig ud af den adelige
stand, idet de indtrådte i den gejstlige.5)
At Peder Villadsen
har kaldt Tøger Jensen gråmunk skyldes vel at han er begravet
på Gråbrødre kirkegård. I indberetningen fra Sortebrødre
kirkes præst til stiftsbogen benævnes han som en munk af Gråbrødre
kloster.
Yderligere indvendinger
imod hans adelskab blev bragt i Personalhistorisk Tidsskrift 1976 i et
indlæg, hvori forfatteren søger at bevise at Tøger
Jensen ikke kunne være en Løvenbalk, ved blandt andet at foreslå
at biskop Peder Villadsens søn Niels Slange, som er kendt for et
noget frit forhold til den historiske sandhed, kan have været mellemled
mellem faderen og Peder Hansen Resen, så man derfor kunne tvivle
på Resens oplysninger om Tøger Løvenbalk, som “Lachmann
stiftsbogen 1690 og mange andre skrifter hovedsageligt har bygget på,”
og det skønt Peder Resen i sit Atlas Danicus selv udtrykkeligt beretter,
at det var Peder Villadsen, som havde fortalt ham om Tøger Løvenbalk.
Angående mageskiftebrevet
1529, hvor Mogens, Jørgen og Maren Løvenbalk mageskiftede
med Viborg kapitel noget deres strøgods imod andet bøndergods
nærmere Tjele, da har forfatteren ment, at alle søskende skulle
være nævnt deri, for at kapitlet kunne være sikker på,
at de ikke senere skulle omstøde mageskiftet, Derfor mener
han ikke, at der kunne være flere søskende end Mogens, Jørgen
og Maren, samt at mageskiftet skulle være sket før udlodning
af deres arv efter deres far.
Nu kan man imidlertid
ikke skalte og valte med jord, som man ikke har lovlig adkomst på,
og det får arvinger først, når kreditorerne på
skiftet har fået deres betaling, som kunne være udlæg
i jordegodset. Derefter bliver arven fordelt på lodsedler, en for
hver arving, og der bliver kastet lod derom, og enhver arving får
sin lodseddel, hvilket er den lovlige adkomst på det jordegods, vedkommende
er tilfaldet i arv, og derefter kunne arvinger mageskifte deres tilfaldne
jord. Desuden nævnes i et mageskiftebrev kun dem, der mageskifter
deres jord sig imellem. Til sikring mod at eventuelle medarvinger skulle
omstøde afhændelse af arvejord, da skulle det ifølge
Jyske Lovs 1.bogs 34.kapitel ske ved at lovbyde jorden i tre ting, så
medarvinger kunne vide derimod at svare.
Derfor kan dette mageskiftebrev
ikke bruges som bevis for, at de deri nævnte tre søskende
ikke kunne have en bror ved navn Jens. At de tre søskende sammen
har mageskiftet omtalte strøgods skyldes formodentlig, at brødrene
har taget deres søster med sig i fællig i gården, for
så vidt hun efter hendes arvelod deri var berettiget.
Vi har altså
en række kilder, der omtaler Tøger Jensen Løvenbalks
adelige herkomst, hvilke kilder først og fremmest består af
kendte historisk interesserede mænd, som levede nærmere på
begivenhederne og derfor burde kunne ansees for gode kilder.
Biskop Peder Villadsen
(1610-1673) var en anseet grundlærd mand med litterære og historiske
interesser. I gravskriften over ham betegnes han som en mand af gammeldags
redelighed og oprigtighed.7)
Peder Hansen Resen
(1625-1688) var retslærd, historiker og professor i jura ved Københavns
universitet. Han deltog i forarbejdet til Danske Lov og udgav blandt andet
den meget kendte danmarksbeskrivelse Atlas Danicus.
Niels Lachmann (1691-1763),
der var præst i vester Tørslev og Svendstrup sogne, var historisk
interesseret, hvilket ses af hans håndskrevne værk i 7 svære
kvartbind “udkastning til en fuldstændig beskrivelse over gamle og
nye mærkelige ting i købstæderne og på landet
samt recension på samtlige præster siden reformationen, så
vidt vides”.
Erik Pontoppidan (1698-1754)
var biskop og prokansler samt teologisk, historisk og sproglig forfatter
med en meget stor produktion af bøger og afhandlinger.
Endvidere indberetninger
til stiftsbogen af præsterne ved domkirken og Sortebrødre
kirke, som begge navngiver Tøger Jensen og hans søn Peder
Tøgersen og sønnesøn Peder Pedersen med tilnavn Løvenbalk.
Og såsom ingen kvalificerede indvendinger er fremkommet, som beviser
eller blot sandsynliggør, at det ikke forholder sig således,
så må man på grundlag af ovennævnte kilder regne
med at Tøger Jensen var af adelsslægten Løvenbalk.
Tryket i SLÆGTEN nr. 35 juli
2006. |
