DE TORUP OG DE SKANDERBORG
LADEGÅRDSBØNDER
OG DERES SLÆGT
af Kirstin Nørgaard
Pedersen
|
Personalhistorisk Tidsskrift
2002:1
|
|
Artiklen handler om hvordan de
tre første fæstere af Skanderborg ladegård fik råd
til at betale den høje indfæstningsafgift, og hvorfra de kom.
Deres forslægt er omtalt, og for deres efterslægt er der ligeledes
gjort rede i fire slægtled med deres forældre på Torup
ladegård som første led, for de var de første fæstere
på Torup ladegård som af Dronningborg len blev fæstet
ud i 1625.
For Mourits Christensen
og Rasmus Nielsens nu kendte hustru Maren Christensensdatters vedkommende
er deres aner kendt tilbage den første præst i Haslund efter
Reformatinen
Da den ene af de
første fæstere i Skanderborg ladegård Peder Jensen døde
i 1669, blev han efterfulgt af en fæster, som også hed Peder
Jensen.
Denne Peder Jensen
er født i Torrild. Han var gift med Margrete Sørensdatter,
som er født i Ondrup i Hads herred. Da nogle af deres børn
og børnebørn blev indgift i de andres slægt, og da
de er kendt af en del slægtshistorisk interesserede, er også
deres slægt behandlet i artiklen, hvor der begyndes med Margrete
Sørensdatters far Søren Andersen, som døde i 1652
i Ondrup og hendes mor Karen Rasmusdatter, som døde samme sted efter
1657. Artiklen er med udførlige noter og henvisninger til kildemateriale. |
|
RETTELSER OG TILFØJELSER
|
Rettelser |
Efterkommer nr. 4 i artiklen
i PT 2000:1, dér nævnt som Karen Christensdatter, gift med
Otte Thomsen Lyngå, har været dennes første hustru,
og efter nyfundne opdagelser er det uvist om hun hed Karen. En nøje
gennemgang af Århus bys tingbøger har nemlig vist, at Otte
Thomsen Lyngå var gift to gange, og at det var hans anden hustru
Karen Christensdatter, som ses på det epitafium i Haslund kirke,
som hun selv fik opsat. Ifølge epitafiets tekst, der burde have
været med i artiklen som billedtekst, ses det, at hun blev født
omtrent 1620: "Hr. Otte Thomesøn Lyngaae Provst i Galten herred
Sognepræst til Haslund og Ølst, født d. 21 Marts 1608,
død 21. december 1671. Og hans Hustru Karen Christensdatter som
med ham levede 21 Aar i ægteskab. Dette Æreminde lod hun opsætte
i hendes Alders 68te Aar og Enkesædes 17 Aar".
Otte Thomsen Lyngå
og Karen Christensdatters bryllup har formodentlig fundet sted i 1650,
så efterkommer nr. 20 Anne Ottesdatter (født 1646) har været
barn af Otte Thomsens første ægteskab med en datter af nr.
1.Christen Keldsen og opkaldt efter sin mormor Anne Christensdatter. Otte
Thomsen Lyngås første hunstru kan være død, mens
datteren var helt lille, så ingen i 1745 kunne huske, at hun i virkeligheden
ikke kunne være arving på lige fod med de øvrige af
Otte Thomsens børn 1).
Denne rettelse er forårsaget
af nogle indførsler i Århus bys tingbog, hvor ”Karen salig
hr. Ottes i Haslund, hans efterleverske” den 22. januar 1674 stævnede
“Jens Christensen Vegerslev, råd-mand i Århus og tiltalte ham
for skatter af de boder på Volden, hun og hendes mand tilforn har
tilhørt og deraf betalt skat i ti år. Hvorimod Jens Vegerslev
fremlægger skøde fra mester Christen Friis, sognepræst
til Vor Frue Kirke på to boder på Volden dateret 24. december
1663, hvoraf også han havde betalt skatten”. Han frikendes, og hun
må i stedet sagsøge rodemesteren 2).
10 juni 1686 befuldmægtigede
“Karen salig hr. Ottes forrige sognepræst til Haslund, sin svoger
Jens Christensen Basballe, rådmand og handelsmand i Århus til
på hendes vegne at sælge hendes gård på hjørnet
af Kannikkegade til Claus Kå, danske skoleholder sst.” 3).
7. januar 1636 var Christen
Friis i Rårup, som var værge for salig mester Christen Hansens
børn., på Århus byting og tilbød alle dem,
som ville købe noget af “det gods, ejendom, guld, sølv eller
andet, som er tilfaldet salig mester Christen Hansens børn efter
salig Magdalene Hansdatter, og tilbød ligeledes de penge sat på
rente, som hr. Christen Friis havde under værgemål”. Når
Christen Friis, der var sognepræst så langt væk som i
Rårup i Bjerre herred sydøst for Horsen var værge for
salig Christen Hansens børn, skyldes det at han var i nær
slægt med den afdøde eller dennes hustru.
På Århus byting
blev der 25. april og 9. maj 1639 klaget over at Kirsten Poulsdatter, der
var mor til salig Christen Hansens børn, Christen, Hans, Karen,
Karen og Lisbeth, havde brugt mere af “salig mester Niels Spentrups
have” ved Mindet, end den halvpart samme børn var berettiget til.
Den have har været arv efter Christen Hansens barnløse søster
Magdalene Hansdatter, som havde været gift med magister Niels Spentrup
4). Christen Nielsen Friis var værge for disse børn,
fordi han var deres mors halvbroder 5).
Med hensyntagen til almindelig
opkaldeskik har Karen Christensdatter sandsynligvis været datter
af Christen Hansen og Kirsten Poulsdatter, idet hendes børn med
Otte Thomsen formodes opkaldt således: Nr. 21 Ide Margrete Ottesdatter,
født i 1654 efter Otte Thomsen Lyngås første hustru,
nr. 22 Karen Ottesdatter efter sin farmor Karen Thomasdatter 6),
nr. 23 Magdalene Ottesdatter efter sin mors faster Magdalene Hansdatter
og nr. 24 Kirstine Ottesdatter efter sin mormor Kirsten Poulsdatter. Når
Karen Christensdatter kaldte Jens Christensen Basballe for sin svoger,
må det være fordi han var gift med hendes kusine Anne Christensdatter
Friis, som var datter af hendes værge præsten Christen Nielsen
Friis og hans 2. kone Karen Clemendsdatter. |
|
Tilføjelser |
Nr, 25 Christian Mouritsen Torup
var gift med Malene Carstensdatter Torup. Hun blev begravet i Fjære
kirke ved Grimstad i Norge i 1696. Han kom til stedet i første halvdel
af 1680erne, og handlede med trælast. Han fik økonomiske vanskeligheder
grundet underskud på 4500 rdl. i fogedregnskabet 1699. Han blev af
den grund kaldt til København, hvor han døde den 1. september
1700. Christian Moruitsen Torup blev begravet i “Den runde kirke”. Hans
svoger Christian Ruus gift med Anne Torup betalte 20 rdl. for begravelsen.
Christian Mouritsen Torup
og Malene Carstensdatters børn blev døbt: Anne Elisabeth
1683 i København mens de øvrige Johanna Christina 1685. Mette
Sofie 1686, Mourits 1688, Sofie Amalie 1689 og Marie 1691 alle er døbt
i Fjære kirke.
Christian Torups datter
Nr. 79. Johanne Christiansdatter Torup blev gift i Holmens kirke 1716 med
skibspræst Niels Schytte, som senere blev sognepræst i Lindås
v. Bergen i Norge. Deres ældste datter Else er døbt i Holmens
kirke 14. august 1717 inden de i 1718 flyttede til Norge.
Nr. 81 Maria Torup og hendes
mand Laurits Hagendal fik døbt en søn Niels i Holmens kirke
15. november 171 5. Madame Johanne Kirstine sl. hr. Skøttes blev
begravet i Lindås kirke (Hordland, Norge) 8. oktober 1764, 79 år
gammel 7). Også de blev gift i København i Holmens
kirke den trolovet den 16. september 1715 og gift den 14. januar 1716.
“Madame Torup, stiftsskriver enke fra Norge, boede efter Københavns
brand 1728 i Farvergaden 19, hvor hun havde en logerende 8).
I skiftet 1747 efter nr.
83 Sofie Amalie Christiansdatter Torup omtales hendes og Hannibal Brandts
omtales to sønner og en datter. Da deres navne ikke nævnes
ved skiftet, blev kun den ene fundet og han hed ganske rigtig Christian
Frederik Brandt. Han var født 20. april 1721 på Samsø
men ikke i Skanderborg, som Wiberg opgiver. Han blev døbt i Tranebjerg
før 3. maj 1721.
Datteren Mette Sofie Brandt blev
konfirmeret i Skanderborg 1746, men er ikke født der. Den anden
søn Claus Brandt er døbt i Tranebjerg 14. juni 1722. Han
var farver i Skanderborg indtil 1760. En af hans sønner Christian
Brandt født i Skanderborg 1752 blev præst i Bjerregrav (1786-1821)
død i Herthalund ved Slagelse 1831 9). |
|
Noter |
1. PT 2002:1 s. 104-105: Kirstin
Nørgaard Pedersen De Torup og de Skanderborg Ladegårdsbønder
og deres slægt.
2. LAV: Århus by tingbog 1774
22/1 fl. 125
3. LAV: Århus by tingbog 1686
10/6 fl.185
4. De ældste tingbøger
fra Århus er unummererede.
5. Århus Stifts Årbøger
1944 s.22. og1951 s.42
6. Navnet meddelt af Flemming Aagaard
Winther
7. Meddelt af Marianne Holck i Norge
8. Meddelt af Kirsten Christensen
(Ramsing: Københavns indbyggere efter branden 1728)
9. Meddelt af Kirsten Christensen. |
|