DE UÆGTE ROSENKRANTZER - EN LEGENDE I NY FORTOLKNING
af Bjarne Nørgaard Pedersen
På grundlag af et kongeligt pergamentsbrev 12/10 1565 har det været antaget, at Holger Ottesen Rosenkrantz til Boller, mens han var enkemand fra 1558-1568, skulle have haft en kvinde Kirsten Nielsdatter hos sig, med hvem han skulle have avlet flere børn, og da han 1568 skulle giftes med Karen Christoffersdatter Gyldenstjerne, havde han givet Kirsten Nielsdatter og hendes børn Egebjerggård i Egebjerg med mere jordegods. Nærlæsning af det kongelige brev viser dog, at det forholder sig noget anderledes. 
   Jeg har fundet brevet afskrevet i følgende tingsvidner, udstedt af Viborg landsting og af Vor herreds ting, og det gengives nedenfor i sin fulde ordlyd. Det ældste er indskrevet i Viborg landstings dombog B 15/3 1643 (fol.151) i en sag angående Gabriel Holgersen i Egebjerg, som ved Vor herreds ting 21/12 1642 var blevet frikendt for kongens og kirkens anpart tiende for de ni sidst forgangne år af den gård han påboer, og da for herredsfogeden skal være fremlagt en herredstingsdom for nogle og tredive år siden udgået, hvor Gabriel Holgersen da skal være kvitdømt for tiende efter et salig kong Frederik den andens udgivne brev, uanseet at der ikke for herredsfogden skal have været fremlagt afgangne Holger Rosenkrantzes udgivne breve hvori var navngivet, at han har givet dem alle de gårde og den ejendom, som Gabriel Holgersen og hans søn Erik Gabrielsen nu besidder og tilholder dem. 
   Da fremlagde Gabriel Holgersen en dom af Vor herreds ting 6/6 1605, hvori blev afsagt, at efterdi for fogden bevises med salig kong Frederik den anden hans åbne beseglede brev, med hans egen hånd underskrevet, dateret på Københavns slot den 12.dag oktober år MDLXW, at hvis jordegods og ejendom, som s Holger Rosenkrantz havde bebrevet Kirsten Nielsdatter hendes børn og arvinger efter de breve, som salig Holger Rosenkrantz derpå havde udgivet, det skulle de nyde bruge og beholde så kvit og fri, som nogen af adelen her i riget har deres allerfriest, da vidste fogden ikke imod samme kongelige brev at kunne dømme, men Gabriel Holgersen at nyde og beholde hvis jordegods og ejendom, han havde, så kvit og fri efter samme kongelige brevs indhold.
   Derpå fremlagde Gabriel Holgersen et salig kong Frederiks forseglede pergamentsbrev dateret København slot 1565 den 12 oktober, som indeholder,"Att ephtdi Salig Holger Rosenkrantz till Boluer Hagde berett, Att Hand Agtett Att giffue dend quinde Kirstenn Nielsdater, som en thidlang Hagde werret Hoes hannomb och Hindes børn nogen gaarde guods och peninge, da Haffr hans Maytt aff Synderlige gunst och Naade beuilgett Wndt og thilladt och da med dette hans obne breff beuilgett Wndt och thilladt, At huis gaarde gods pendinge og pendings Werd, fn Holger Rosenkrantz forn Kirstenne Nielsdater og Hendes børn Allerede giffued Haffuer eller Der epther giffundes worde, dett maatte og skulle de Och dieres Rette liffs Egte Arffuinge Haffue nyde bruge och beholde efter det breffs liudelse, s Holger Rosenkrantz dennem derpaa giffuendes wortte for frit gods wden ald Affgiftt, thoug eller thønge så fritt, som Adelen haffr deres arffuegods allerfriest Her wdi Danmark".
   Ovennævnte pergamentsbrev er, i sager vedrørende Egebjerggård, først indskrevet i Viborg landstings dombog C 30/1 1656 (fol.90) og lyder, efterdi salig Holger Rosenkrantz til Boller havde berettet, at han agtede at give den kvinde Kirsten Nielsdatter, som en tid lang havde været hos ham, og hendes børn nogen gårde gods og pending, da har hans majestæt af synderlig gunst og nåde bevilget undt og tilladt og da med det hans åbne brev bevilgede unde og tillade at hvis gårde gods og pendings værd, forne Holger Rosenkrantz forne Kirsten Nielsdatter og hendes børn allerede givet har eller derefter givendes vorder, det måtte og skulle de og deres rette livs ægte arvinger have nyde bruge og beholde efter dette brevs lydelse.
 Dernæst er det indskrevet i Vor herreds tingbog 10/4 1680 (fol.68) og lyder, at efterdi sl Holger Rosenkrantz til Boller havde berettet, at han agtede at give den kvinde Kirsten Nielsdatter, som en tid lang havde været hos ham, og hendes børn nogen gårde gods og pending, da havde hans majestæt af synderlig gunst og nåde bevilget undt og tilladt, at hvis gårde gods pending og pendings værd, forne Holger Rosenkrantz forne Kirsten Nielsdatter og hendes børn allerede givet har eller derefter givet vorder, det måtte og skulle de og deres rette livs ægte arvinger have, nyde, bruge og beholde efter dette brevs lydelse, forne Holger Rosenkrantz dem derpå given vortte for frit gods uden afgift tov eller tynge så frit, som adelen har deres arvegods aller friest her i Danmark efter dets videre bemelding.
   Eftersom denne Holger Rosenkrantz i alle afskrifter og omtale af kongens brev af 1565 benæv- nes som salig eller afgangen, så kan der ikke have været tale om Holger Ottesen Rosenkrantz (1517-1575), idet han da var levende, men det må være hans onkel Holger Holgersen Rosen- krantz (1496-1534), der havde henvendt sig til den daværende konge, som havde tilladt, at de gårde, han havde givet Kirsten Nielsdatter eller derefter ville give hende, de måtte følge hende og hendes arvinger for frit gods, og denne tilladelse blev altså 1565 konfirmeret af kong Frederik den anden. Holger Holgersen Rosenkrantz var født 1496, var 1524-1527 lensherre på Koldinghus og 1527-1531 lensherre på Nykøbing slot på Falster, blev 1532 gift med Kirsten Friis og døde 1534 i slaget ved Svenstrup. Holger Holgersen Rosenkrantz kom i 1525 i besiddelse af Boller på egne og brorbørns vegne. 
 Gabriel Holgersens far Holger kan således ikke være en Holger Rosenkrantz men kan være dennes barn eller barnebarn. Gabriel Holgersen var myndig 1605, for da førte han som ovenfor nævnt sag, så han må være født senest 1585, og eftersom han ligeledes førte sag 1643 og levede nogle år derefter, og levealderen dengang ikke vår høj, kan han ikke være født meget tidligere. Derfor er der rigelig plads til een generation, og der kan have været to generationer, mellem ham og Kirsten Nielsdatter. At han er hendes arving, er der ingen tvivl om, idet han er i besiddelse af omtalte kongelige brev, men om Kirsten Nielsdatter var Holger Rosenkrantzes slegfred, og han var far til hendes børn og derfor har givet hende nogle ejendomme, eller  en mere prosaisk mulig- hed, at Kirsten Nielsdatter har været hans husholderske på Boller, hvilket var en meget betroet stilling, og hun derfor kan have fået omtalte ejendomme som løn/belønning for tro tjeneste, det må blive en trossag, idet ingen af mulighederne kan bevises. Som nævnt i landstingssagen har gavebrevene ikke været fremlagt, så man kan ikke vide, hvor lidt eller meget jordegods, de omfattede,  dog  har det ikke været Egebjerggård, eftersom den først kom i Rosenkrantzernes besiddelse 1574.
Denne artikel blev bragt i tidsskriftet Slægten nr. 29 i 2003 med titlen Rosenkrantzlegenden i ny fortolkning. 
    I Slægten nr. 30 2004 blev bragt en artikel: Egebjerggård og Holger Rosenkrantz af Ole Bech Knudsen, hvori han betvivler rigtigheden af det brev, min artikel bygger på, idet han anfører: "Det er altså ikke den fulde ordlyd der gengives i dommen 15. marts 1643, og landstingsskriveren har i 1643 selv indsat ordet salig om Holger Rosenkrantz, som han jo godt vidste var død for længst".
Svar i Slægten nr. 31 januar 2005
Rosenkrantzlegenden i ny fortolkning II, en kommentar til Ole Bech Knudsens artikel "Egebjerggård og Holger Rosenkrantz"
af Bjarne Nørgaard Pedersen, Agernvej 95, 8330 Beder. tlf 86 93 62 58. E: bnp@adr.dk

Min artikel i Slægten no 29 "Rosenkrantzlegenden i ny fortolkning" var kort fortalt baseret på  en dom af Viborg landsting 15/3 1643, hvor blev fremlagt et Frederik den andens åbne brev dateret 12/10 1565 angående frihed for det gods salig Holger Rosenkrantz til Boller havde bebrevet Kirsten Nielsdatter, og ud fra dette frihedsbrev, som jeg antog var grundlaget for legenden om de uægte fødte Rosenkrantzætlinge, forkastede jeg Holger Ottesen Rosenkrantz som deres mulige far, eftersom han 1565 var levende, mens den i brevet omtalte Holger Rosenkrantz var død. Jeg havde ikke da kendskab til den sag, som blev ført ved Voer-Nim herreds ting 15/10 1700.
 Følgende bragte Slægten no 30 en artikel af Ole Bech Knudsen "Egebjerggård og Holger Rosenkrantz", hvori han fastholder, at Holger Ottesen Rosenkrantz er far til disse børn, baseret på et kongeligt gavebrev af 12/10 1565, "som foreligger i to versioner, en kort, hvori det bortskænkede gods ikke nævnes, og en lang, hvor vi får besked om, hvilke gårde og gods, Holger Rosenkrantz på daværende tidspunkt havde givet Kirsten Nielsdatter" men han undrer sig over, at begge versioner bliver fremlagt sammen på Voer-Nim herreds ting 15/10 1700, og nævner, at der i 1624 havde været diskussion, om to fremlagte breve var identiske, hvoraf det ene var fra en dom af 1605. Det brev, jeg bygger min artikel på, forkaster Ole Bech Knudsen, idet han om dommen 15/3 1643 anfører, "heri er der kun indført referater af gavebrevet og de tidligere domme. Det er altså ikke den fulde ordlyd, der gengives i dommen 15/3 1643, og landstingsskriveren har selv indsat ordet salig om Holger Rosenkrantz, som han jo godt vidste var død for længst". 
 Dertil skal jeg kun svare, at skrivere skulle handle oprigtigt i deres bestilling efter den skrivered, de havde svoret, hvilket udelukker at skriveren kan have indsat ordet "salig", som ville være forfalskning af tingbogen, men han har nøje indskrevet brevet, ligesom det er gengivet i dommen 15/3 1643 og i et tingsvidne over samme dom, som blev forseglet og underskrevet af tinghører og de to landsdommere og genlæst 30/1 1656.
 Derfor må den logiske forklaring på forvirringen både før og nu om det såkaldte gavebrev være, at der 12/10 1565 blev udstedt ikke eet men tre kongelige breve, som alle af Søren Christoffersen blev fremlagt på Voer-Nim herreds ting 15/10 1700, nemlig først to kongelige bevillinger på adelsfrihed for gods, som var bebrevet (tilskødet) Kirsten Nielsdatter. Indholdet i disse to frihedsbreve er i nogen grad identiske, de deri nævnte brevudstedere og brevmodtagere har samme navne, men der er afgørende forskelle, der viser, at det drejer sig om to forskellige brevudstedere. Dernæst en bevilling på adelsfrihed for en gård, gårdsted og øde møllested, som Holger Ottesen Rosenkrantz og måske kong Frederik den anden har overladt Kirsten Nielsdatter som aftægt, da hun på grund af alder har forladt sin mangeårige tjeneste. Brevene er her kort refereret, for den fulde ordlyd henvises til de foregående artikler.
 1. Det brev, jeg bygger min artikel på, blev både som referat og i sin fulde ordlyd indskrevet på Viborg landsting 15/3 1643, hvori salig Holger Rosenkrantz til Boller havde berettet, at han agtede at give en kvinde Kirsten Nielsdatter, som en tidlang havde været hos ham nogle gårde etc. Brevet er holdt i datidsformer (havde berettet, agtede, havde været), altså sket for lang tid siden, Holger Rosenkrantz var død og kaldes ikke "os elskelige" men "salig", og det angives ikke for hvem, han havde berettet sagen. Altså må det være Holger Holgersen Rosenkrantz. Det er dette brev samt domme af Voer herreds ting 26/6 1605 og 21/12 1642 grundet på samme brev, som herredsfogden angiver som grundlag for sin dom 15/10 1700.
 2 . Det brev, Ole Bech Knudsen kalder den korte version, hvori os elskelige Holger Rosenkrantz til Boller, vor mand, råd og embedsmand etc har for os berettet, at han agter at give en kvinde Kirsten Nielsdatter, som en tidlang har været hos ham nogle gårde etc. Brevet er holdt i nutidsformer (har berettet, agter, har været), altså sket nu. Holger Rosenkrantz kaldes "os elskelige" og har berettet sagen for os, nemlig Frederik den anden. Derfor er der i dette og næste brev tale om Holger Ottesen Rosenkrantz.
 3.  Det brev, Ole Bech Knudsen kalder den lange version, hvori os elskelige Holger Rosenkrantz til Boller etc for os har berettet, at han har ladet købe en gård og gårdsted til Kirsten Nielsdatter etc. Desuden har kongen givet Kirsten Nielsdatter et øde møllested og bevilget hende frihed derfor. Brevet er holdt i nutidsformer med videre som foregående brev.
 Af de to første breve sees, at Kirsten Nielsdatter har været på Boller i mange år, både i Holger Holgersens og Holger Ottesens tid, hvor hun må have bestridt en betroet stilling, formodentlig som husholderske, eftersom hun derfor er blevet aflønnet med jordegods, som er navngivet i skødebreve, som de begge har givet hende. Det 3.brev omhandler et aftægtsbrev, som har stor lighed med de aftægtsbreve, som kongen og adelen jævnligt bevilgede fogder og andre betroede tjenere efter langvarig tjeneste. Aftægten bestod i en gård, et gårdseje samt et øde møllested, som Kirsten Nielsdatter hendes livstid og derefter hendes børn må bruge og nyde efter de breves lydelse, Holger Ottesen giver dem, og som er samtykket af kongen, som ligeledes har bevilget adelig frihed derpå, og dersom hun eller hendes børn dør uden livsarvinger, da skal gård, gårdsted og møllested med samme frihed hjemfalde til Holger Rosenkrantz eller hans arvinger.
 Som anført i min artikel kom Egebjerggård først i Holger Rosenkrantzes besiddelse 1572, idet han derpå 1574 opnåede låsebrev, som er en ejendomsdom over nyerhvervet fast ejendom, som f. eks. kan være tilfaldet ham som følge af pantsættelse, hvor pantsætteren ikke rettidigt har indløst pantet. Årsagen til låseforfølgningen var at sikre Holger Rosenkrantz imod, at andre kunne have krav eller part deri. De ubesvarede spørgsmål er derfor, hvilken grund havde Holger Ottesen Rosenkrantz til at få udvirket adelig frihed for hans gamle husholderske og hendes børn, hvorledes blev Egebjerggård efter1574 Kirsten Nielsdatters arvingers ejendom, og hvordan kunne Christoffer Holgersen i Nim bruge Rosenkrantzernes våben, som kun ægtefødte mænd på mandslinier var berettiget til. Svaret  må være, at Holger Rosenkrantz i sit 1.ægteskab med Mette Krognos, som varede 10 år, kan have fået flere børn end dem, der er begravet i Uth kirke, nemlig en søn Holger opkaldt efter hans farbror, der døde barnløs. Denne Holger er blevet trolovet og senere gift med en datter af Kirsten Nielsdatter, og derfor har hans far fået udvirket omtalte adelsfrihed. Efter Holger Ottesens død i 1575 er Egebjerggård, der som hovedgård var tiendefri, arveligt tilfaldet hans søn Holger og derefter dennes søn Gabriel, hvis bror Christoffer med rette kunne bruge Rosenkrantzernes våben. De er således ikke uægte men ægte fødte adelige, som er nedsunket i bondestand.
Tilbage til inholdsfortegnelsen