APELONE NIELSDATTERS ANER  og hvorfor hendes barnebarn Apelone Tomasdatter og Anders Knudsen  skulle have ægteskabsbevilling Anders Knudsen og Apelone Tomasdatter skulle have tilladelse  til indgåelse af ægteskab, fordi de var hinanden beslægtede i tredje led. Ægteskabsbevillingen, der omtales nederst på anetavlen, er dateret 15.juni 1753 og findes i Århus bispearkiv. Anders Knudsen og Apelone Tomasdatter havde som beslægtede i tredje led (næstsøskendebørn) mindst en af oldeforældrene fælles.. Brudeparret i 1753 var beslæg- tede på hendes mormor Apelone Nielsdatter i Borum og hendes første mand Peder Pedersens side 1), hvordan skal der herefter gøres rede for. Anders Knudsen fik samme år de blev gift skøde på sin fars selvejergård i Galten:    “Anno 1753 torsdagen den 14de juni for retten mødte Knud Sørensen Tulstrup af Galten og i hånd tog hans søn Anders Knudsen af Galten til ham og fæstemø Apelone Tomasdatter, solg- te og skødede selvejer rettigheden i hans påboende selvejer gård beliggende vesterst i byen, med nu tilliggende trende selvejer huse, der har tillagt Knud Tulstrups forhen tilhørende selv- ejergård, som Niels Jensen nu beboer, alt efter skødets formelding til Knud Sørensen Tul- strup af hans søskende og med arvinger udgivet den 21. dec. 1712, så og halvdelen af hvad ager og eng alt efter auktions skøde til bemeldte Knud Sørensen og Niels Jensen udstedt den 6te juni 1748, - og da Knud Sørensen Tulstrup bekender og tilstår, at han af bemeldte sin søn og fæstemø har nydt og oppebåret fuldkommen betaling, så kendes han og hans arvingen in- gen ydermere lod del eller rettighed at have i samme.    Altså hed Anders Knudsens far Knud Sørensen Tulstrup også kaldt Knud Sørensen Ander- sen, fordi der i Galten var endnu en selvejer ved navn Knud Sørensen, der blev kaldt Knud Sørensen Knudsen.    Knud Sørensen Andersen / Tulstrup var ifølge kirkebogen gift med Sidsel Frandsdatter. De sidstnævnte fik skøde på hans afdøde fars gård i 1712. Skødet er udstedt af hans mor og hans søskende og deres ægtemænd, det lyder: “Kendes vi os underskrevne, nemlig jeg Mette Knudsdatter, her i Galten, tilligemed min lovværge Knud Nielsen i Koldkærgård, såvel og Frands Jensen i Hørning på min hustru Karen Sørensdatters vegne, Rasmus Pedersen i Nye Mølle på min hustrus Apelone Sørensdatters vegne, Rasmus Pedersen i Norring på min hu strus Anne Sørensdatters vegne, Rasmus Pedersen i Hinnerup på min hustru Sidsel Sørens datters vegne, og Espen Jensen på min trolovede fæstemøs Sidsel Sørensdatters vegne, at vi med vores fri vilje og velberåd hu har, solgt (og) skødet til Knud Sørensen såvel hans trolove- de fæstemø Sidsel Frandsdatter al den lod og part vi er berettiget og arveligt tilfalden i den selv ejergård her i Galten salig Søren Andersen sammesteds påboede og fradøde.  For at gå endnu et led tilbage er det nødvendigt at se på det skøde Knud Sørensen Tulstrups far Søren Andersen Tulstrup fik tinglæst den 30. marts 1687 på Framlev-Gern og Sabro her reders ting efter fuldmagt givet af Anne Knudsdatter salig Peder Lauritsens i Galten til hen- des svoger Herlov Jensen sst. “til at skøde til Søren Andersen al den lod og part som hun ejer og arveligt er tilfaldet efter hendes søn salig Laurits Pedersen i den selvejer bondegård, som Søren Andersen påboer, og han fremlagde skøde dateret den 22. marts 1687 og Herlov Jen- sen i hånd tog Søren Andersen solgte og skødede og fra sig og sin hustru Anne Pedersdatter samt fra fornævnte Anne Knudsdatter al den arvelod og rettighed i fornævnte selvejergård i Galten” - osv. 2). Sælgeren Anne Knudsdatters bror Rasmus Knudsen i Vengegård døde barnløs i 1695, og da Søren Andersens kone Mette Knudsdatter ikke er nævnt som en af hans arvinger, var de ikke slægtninge 3).   I skødet fra 1753 havde Anders Knudsen, såvel som hans far tilnavnet Tulstrup, for Knud Sørensens vedkommende fordi han var født i Tulstrup inden hans forældre flyttede til Galten, for i 1676 blev Søren Andersen fra Søften stævnet til Gern herreds ting og anklaget for at være trængt ind i en gård i Tulstrup, hvor han havde tærsket noget korn. Det hævdede han imidlertid at regimentsskriveren havde givet ham lov til, og kort efter blev han da også fæster af gården i Tulstrup. Den 19. februar 1681 gav Søren Andersen i Tulstrup på Gern herreds ting afkald til sin bror Mads Andersen i Nør Vissing for arv efter sin far Anders Olufsen og mor Gertrud Ivers-datter sammesteds 4). At det var den samme Søren Andersen, der flyttede til Galten ses af tingbogen i 1700, hvor han fordrede betaling, for den sæd han havde sået i gården i Tulstrup, og som han hævdede, at have akkorderet med   Anders Dyhr om, da denne overtog gården, men da han ikke kunne fremlægge bevis på sin påstand, tabte han sagen 5).  Inden Søren Andersen kom til Tulstrup havde han altså boet i Søften og der blev han og Mette Knudsdatter efter al sandsynlighed gift. Da hun og hendes medarvinger solgte gården til hendes søn Knud Sørensen Tulstrup i 1712, var Knud Nielsen fra Koldkærgård hendes lovværge. Den samme Knud Nielsen var fadder hos Apelone Nielsdatter i Borum 1698, 1701 og 1707. Søren Andersen fra Galten var fadder i 1701, og da Apelone Nielsdatter efter Peder Pedersens døde i 1696, ville sælge en fjerdedel af sin selvejergård i Borum til sin nye ægte- mand var det Søren Andersen i Galten, der lovbød den første gang, mens den de efterfølgende gange blev lovbudt af hendes lovværge og far Niels Pallesen fra Koldkærgård 6). Apelone Nielsdatter og Knud Nielsen var søskende og de havde en halvsøster, og de var alle tre født i Søften, hvor Niels Pallesen var selvejer indtil han blev fæster af Koldkærgård, som han over- tog efter at den forrige fæster Niels Tomasen helt ruineret havde forladt gården 7).   Apelone Nielsdatter og hendes førstemand Peder Pedersen fik døbt en datter Sidsel den 10. december 1693, og en af Søren Andersen og Mette Knudsdatters døtre hed også Sidsel. Disse to piger er efter al sandsynlighed opkaldt efter deres mormor Sidsel Andersdatter, som den 6. september 1650 blev gift i Lading med Knud Jensen fra Søften. Sidsel Andersdatter blev døbt i Lading den 5. dec. 1627 som datter af Anders Mikkelsen Bonde og Apelone Niels- datter i Lading. Sidstnævntes forældre Niels Jensen og Margrete Pedersdatters begravelser er fundet i samme kirkebog, de var selvejere i Skjoldelev, hvor det af jordebogen ses at Niels Jensen er nævnt på den samme gård som før var beboet af Jens Mikkelsen.  Sidsel Andersdatters første mand Knud Jensen ses som selvejer i Søften i jordebøgerne 1652 og så længe de er bevaret indtil 1656. Der er gården nævnt som den tredje af selvejergårdene, og på den gård ses Niels Pallesen i matriklen 1664 og i en matrikelekstrakt 1680, men i den sidstnævnte med en rettelse “nu Rasmus Lassen”, for da var Niels Pallesen flyttet til Kolkærgård.    Mette Knudsdatter blev efter alder ved død født i ca. 1651. Sidsel Andersdatter og Niels Pallesens søn er opkaldt efter hendes første mand Knud Jensen, som må være død senest om- kring et år før 1657, for det år blev Knud Nielsen født, idet han ved sin død i 1743 var 86 år gammel. Apelone Nielsdatter er ligeledes efter alder ved død født i 1664.   De år Vester Lisbjerg birks tingbog er bevaret var Niels Pallesen i Søften sandemand. Birke- fogden hed Palle Nielsen og hans søn Jacob Pallesen efterfulgte ham i embedet som birkefoged i begyndelsen af marts 1671 8). I forbindelse med at Jacob Pallesens selvejergård i Herst i 1701 skulle overtages af fru Carisius på Konstantinsborg,  fordi den var forgældet, førte hans slægtninge sag , da de mente sig berettiget til at overtage gården, eftersom  nogle af dem stadig havde arv til gode, nemlig Palle Nielsens datter Karen Pallesdatter i Møballe og afdøde Johanne Pallesdatters børn og børnebørn i Århus, da det ifølge et senere i sagen fremlagt skøde kun var Palle Nielsen og hans ældste sønner, der havde skødet deres arvepar- ter til Jacob Pallesen 25. august 1675: “Fornævnte dag for retten fremstod bemeldte birkefog- dens fader Palle Nielsen i Herst og tvende hans ældste sønner Tomas Pallesen i Søften og Niels Pallesen i Koldkærgård, som tillige hos ham udi retten fremstod og enhver for sig sær- deles udi hånd tog fornævnte Jacob Pallesen skødede og afhændet fra sig og sine arvinger til bemeldte Jacob Pallesen og sin håbendes kæreste gudelskende pige Maren Hansdatter Brandt og deres arvinger. - Først skødede Palle Nielsen til dem så vidt det sig kan bedrage til to hundrede rigsdaler efter hans udgivne pantebrev til Jacob Pallesen her af tinget udstedt den 15. april 1674 udi den selvejendomsgård Jacob Pallesen nu beboer og som han tilforn for ham opladt haver med tilliggende 9) - osv.   Forud for retssagen var der givet lovbud til Jens Kruse og Niels Andersen i Horsens, Karen Pallesdatter i Møballe, Mikkel Mogensen i Århus på egne og børns vegne, Niels Pallesen i Koldkærgård og hans søn Knud Nielsen og Maren Tomasdatter i Søften, hvor de havde talt med hendes mand Baltser Jensen og endelig Anne Tomasdatter i Grundfør med lovværge og børn samt Johanne Tomasdatter sammesteds. Mikkel Mogensen var fadder i Borum 1693, da Apelone Nielsdatter og Peder Pedersen fik døbt deres datter Sidsel, og det var Mikkel Mo- gensens kone, Apelone Nielsdatters kusine Maren Andersdatter Kruse, der bar barnet 10).   I forbindelse med en udpantningsforretning på Koldkærgård juli 1767 blev Palle Nielsen overfaldet af den daværende fæster, som derfor blev sagsøgt den efterfølgende tingdag, hvor han “gav last og klage over Niels Tomasen, der han med retten til lovens fyldestgørelse skulle søge Niels Tomasen ved nam og udlæg efter lovlig dom og forfølgning, så var han ikke nu på 30 års tid han har betjent retten, så trodselig blevet jaget af gårde af nogen ærlig mand, og han mente at hvis øvrigheden ikke slig trussel og vold og rettens forhindring ville straffe, da kunne hverken han eller nogen ærlig mand betjene retten 11).    Det er dog ikke sikkert at Palle Nielsen har været herredsfoged alle de næsten 30 år, for første gang han er set som bonde i Herst er i bådsmands skatten i 1641, mens bonden der ellers hed Niels Pallesen, dog har sidstnævnte uden tvivl været hans far, idet han er set i jordebogen for Århusgårds len så tidligt som 1599-1600.   16. november 1606 fik Niels Pallesen i Herst, herredsfoged i Vester Lisbjerg herred, livs- brev på en kronens ejendom kaldet Harildmark under Århusgård, som Carl Bryske til Nør- gård em- bedsmand på Århusgård på kronens vegne har bortfæstet til ham. Dog må han ikke befatte sig med den til ejendommen liggende skov. Han skal årlig i rette tid svare sædvanlig afgift til lensmanden på Århusgård, såfremt han ikke vil have dette brev forbudt, og 1607 ses det i jordbogsregnskabet at “Niels Pallesen haver fri for han er herredsfoged”. Da den slags frita- gelser for afgift ikke altid bliver opnået samtidig med udnævnelsen, kan han være ble- vet her- redsfoged nogle år forinden 12).  I en strid om skellet mellem Elsted og Skårupgårds mark i 1666, blev to tingsvidner fra 1625 fremlagt, det ene var udstedt på Øster Lisbjerg ting, det andet fra Vester Lisbjerg ting. Sidst- nævnte indeholdt en afskrift af et tingsvidne om et sandemandstoug, som havde fundet sted 90 år før: “Palle Ibsen i Herst herredsfoged i Lisbjerg herreds beskibelse, Anders Tomsen sammesteds, Oluf Jensen sammesteds og Niels Folby sammesteds, Niels Jensen i Trige, Ras- mus Groersen sammesteds, Peder Pedersen i Lisbjerg klarligen med gud efter guds byrd 1535 onsdag næst efter pinsedag var skikket for os Jesper Nielsen i Elsted, han lovlig æsket og fik et tings-vidne af otte dannemænd etcetera. Hvilke vidnede og kundgjorde inden alle fire stok- ke på fornævnte ting, sandemænd i Lisbjerg herreds beskibelse de kundgjorde deres toug og sandemands ed, ligesom de gjorde markskel imellem Elsted mark og Skårup mark. Item først på tre bundne sten, som ligger imllem Elsted mark og Kvottrup mark og Skårupgårds mark, som har været holdt for ret markskel af arilds tid”. - og det gamle tingsvidne fortsætter med opremsning af skelmærkerne på hele sandemændenes vandring langs skellet 13).  I 1619 blev der ført sag om et andet markskel, hvor skellet mellem Trige og Elev mark på lignende måde var blevet fastlagt i 1556. Den sag blev sendt til Viborg landsting, og de perso- ner som havde afgjort sagen i 1556 skulle derfor stævnes, men da de alle var døde, blev deres arvinger stævnet i deres sted: “Peder Nielsen i Skårupgård på sine egne og hans medbrødres vegne med en opsættelse af landstinget 27. februar sidst forleden havde stævnet Niels Pallesen i Herst herredsfoged i Vester Lisbjerg herred for en sandemandsed og tov, hans far Palle Ibsen i Herst har udstedt til førnævnte ting onsdagen næst for Vor frue dag visitationis 1556 (1. juli). Sammeledes havde de stævnet de sandemænd, som da var i førnævnte herred deres arvinger som er Tomas Olufsen i Spørring i sin far Oluf Jensens sted Søren Sørensen i Trige i sin far Søren Jensens sted Søren Nielsen sst i sin far Niels Todbjerg i Panderup hans sted Peder Sørensen i Lisbjerg i Peder Jensen ? sst hans sted Christen Jensen i Lisbjerg i Jens Lauridsen i Ølsted hans sted Søren Ibsen i Jep Frandsens sted i Elev Jens Mikkelsen i Grundfør i Jens Sørensen sst hans sted for en sandemandsed og tov, de gjort har imellem Elev og Trige mark. Derefter blev afsagt, så efterdi i samme sandemandsbrev ikke navnlig benævnes hvem sandemændene har været, der samme ed gjort har, så deraf kunne forfares om de eller deres arvinger kunne være stævnet, og ikke heller bevises, at førnævnte mænd, hvis arvinger nu her stævnet er, samme tov skulle have gjort, da vidste dommerne ikke på førnævnte ed at dømme 14).  Hermed er der gjort rede for forslægt til en af de i herredsfogedslægten indgifte, her med hele to af Peder Pedersens efterkommere, og så er Apelone Nielsdatters forslægt ikke helt let at finde. Noter og henvisninger   1) K. Nørgaard Pedersen Herredsfogedslægten   2) RA: Kommisionsakter vedr. afhændelsen af kronens gods i Skanderborg distrikt (afskrift af selvejerskøder fremvist        før salget af ryttergodset 1766-67). Gård nr. 96 skøde nr. 7,6 og 5.   3) LAV: Skdb. rytterdistr. skifteprtk. 1695 20/5 fl.40   4) LAV: Gern hrd. tgb. 1676 4/3 fl.146, 18/3 fl.151, 1/4 fl.156, 17/6 fl.188 og 1681 19/2 fl.62   5) LAV: Framlev-Gern hrd. tgb.1700 9/6 fl.346, 30/6 fl.348 og 11/8 fl.356   6) LAV: Framlev-Gern hrd. tgb. 1697 19/5 fl.119, 26.5 fl.121, 2/6 fl.122 og 23/6 fl.128   7) LAV: V. Lisbjerg birks tgb. 1671 3/5 fl.98   8) LAV: V. Lisbjerg birks tgb. 1671 8/3 fl.84   9) LAV: Marselisborg birks tgb. 1702 2/5 fl.42 10) LAV: Marselisborg birks tgb. 1701 2/11 fl.21 og V. Lisbjerg birks tgb. 1669 13/10 fl.21 Niels Pallesen fører sag for sin         svoger Anders Kruse i Århus. 11) Lav: V. Lisbjerg birks tgb. 1667 10/7 fl.145 12) KBB. 1606 16/11 og Århusgårds len jordebogsregnskab 1607 13) LAV: V. Lisbjerg birks tgb 1666 31/10 fl.103 14) LAV: Viborg Landstings dombog B. 1619

Tilbage til inholdsfortegnelsen